Juleværksted

Kom og besøg naturskolens juleværksted, hvor vi arbejder med naturens materialer. Vi taler om de ting I har fundet i skoven, og hører om, hvordan man beredte og fejrede julen i gamle dage. Undervejs laver vi julepynt af materialerne, som eleverne efterfølgende får med hjem. Naturskolen har redskaber og værktøj med på dagen.

Mål:

Eleverne arbejder kreativt og får hjemmelavet julepynt med hjem. De lærer om de naturmaterialer som de har lavet deres pynt af

Opgaver for lærere og pædagoger:

Det er nødvendigt, at kombinere besøget på naturskolen med en tur i skoven, hvor I forinden har samlet kogler, bær, mos, blade, nødder og andre spændende sager. Fundene skal bruges, når vi skal lave vores naturlige julepynt. Alternativt kan denne tur indgå som en del af forløbet hvis turen holdes i en skov. På dagen hjælper læreren med det praktiske arbejde

Praktiske oplysninger:

  • Tidspunkt: December.
  • Sted: Slagelse Naturskole (ved Tårnborg Skole), Tjærebyvej 3, 4220 Korsør. Arrangementet kan alternativt afholdes i en skov nær jer.
  • Varighed: Ca. 3-4 timer.
  • Medbring: Jeres fund fra skoven. tøj, der passer til vejret, madpakke og noget at drikke. Husk også vand til alle fornødenheder.
Siden er sidst opdateret 7. februar 2019