Svampe på quiz og tværs
Arrangementet tager udgangspunkt i en svampetur, hvor eleverne selv skal samle svampe og forsøge at bestemme dem. Undervejs vil eleverne arbejde med emner, der omhandler svampenes livcyklus, opbygning og form samt svampenes formering og deres samspil med andre organismer. De vil desuden få en introduktion til svampebestemmelse og forskellige typer af svampe.
Mål:
Eleverne får øjnene op for, hvor forskellige svampene egentlig er og hvor væsentlig en rolle de spiller i naturens kredsløb.
Opgaver for lærere og pædagoger:
Lærerne hjælper med at inddele eleverne i grupper til svampeturen. Desuden understøtter han/hun elevernes praktiske arbejde på dagen. Det er en fordel hvis eleverne har en smule kendskab til svampe og deres økologi inden turen, men det er ikke et krav.
Praktiske oplysninger:
- Tidspunkt: September-november.
- Sted: Efter aftale.
- Varighed: Ca. 3-4 timer.
- Medbring: Tøj, der passer til vejret, madpakke og noget at drikke. Husk også vand til alle fornødenheder.