Teambuilding
Vi mødes i jeres lokale skov og bliver udfordret på ”Zambezi flodens sump”, ”Den blinde labyrint” og mange andre samarbejdskrævende aktiviteter. Klassen bliver inddelt i grupper, der i fællesskab skal klare udfordringer og løse opgaver.
Mål:
Eleverne skal i større eller mindre grupper samarbejde om at løse forskellige udfordrende opgaver. De skal lære at bruge hinandens styrker og hjælpe hinanden når det kniber med en opgave.
Opgaver for lærere og pædagoger:
Læreren sørger for gruppedelingen og hjælper med at løse eventuelle konflikter i løbet af dagen. I løbet af dagen giver læreren feedback til eleverne om deres tilgang til opgaverne.
Forløbet kan stå alene eller indgå som en målrettet del af det sociale arbejde med klassen.
Praktiske oplysninger:
- Tidspunkt: Hele året.
- Sted: Efter aftale.
- Varighed: Ca. 3-4 timer.
- Medbring: Tøj, der passer til vejret, madpakke og noget at drikke. Husk også vand til alle fornødenheder.