I skoven med Flittigmus
Arrangement:
Kom og vær med på en spændende tur i skoven, hvor vi kigger, rører, smager og snuser os frem. Turen er krydret med små overraskelser og undervejs dukker naturvejlederens ven handskedukken Flittigmus op og viser vej.
Turen i skoven er bygget op omkring børnene og tager udgangspunkt i deres oplevelse af naturen.
- Hvem er det for: Vuggestue og dagpleje.
- Brug i læreplaner: Tilbuddet kombinerer naturoplevelse med stimulation af sanser og motorik. Derudover bidrager turen med inspiration til den voksne.
- Tidspunkt: Hele året Sted: Efter aftale.
- Varighed: Ca. 1 time.
Slagelse Naturskole tilstræber, at børnene sanser og oplever naturen og dens mangfoldighed på deres egne præmisser. Derfor kan turens længde variere, da det vigtigste er at børnene får en god oplevelse.
Medbring eventuelt madpakke og noget at drikke, hvis I er her over frokost. Husk også vand til alle fornødenheder.