Trolderier omkring bålet
Vi sætter os omkring bålet og hører en spændende, men hyggelig troldehistorie. Bagefter klæder vi os ud som trolde, bager dejlige troldepandekager over bålet, leger troldelege og mon ikke der bliver plads til en ekstra historie eller 3 i løbet af dagen?
Forløb:
Forløbet kan indgå som en oplevelsestur eller som en del af et tema om fortællinger
Opgaver for pædagoger:
Hjælpe med ansigtsmaling og med pandekagebagning, samt sørge for at sikkerhedsinstruktionerne for færdsel omkring bålet bliver fulgt.
Praktiske oplysninger:
- Tidspunkt: Hele året
- Sted: Efter aftale.
- Varighed: Ca. 2 timer.
- Medbring: Tøj, der passer til vejret, madpakke og noget at drikke. Husk også vand til alle fornødenheder.